Blog
Smertecoaching i Rødovre Midt Fysioterapi
Med en kombination af fysioterapi og smertecoaching ønsker jeg at hjælpe patienter med kroniske smerter til et liv med mere tryghed, bevægelse og mening.
Hvorfor tilbyder vi smertecoaching hos Rødovre Midt Fysioterapi & Træning?
Langvarige eller kroniske smerter er en stor udfordring for både den enkelte og sundhedsvæsenet. Mange patienter oplever, at klassisk behandling ikke er nok, og at deres smerter ikke kun handler om kroppen – men også om følelser, tanker og hverdagslivets belastninger. Derfor tilbyder vi nu smertecoaching som et nyt tilbud i vores fysioterapi i Rødovre.
Et behov for nye løsninger ved kroniske smerter
Ifølge Sundhedsstyrelsen er der stadig en stor mangel på tværfaglige, non-farmakologiske tilbud i det primære sundhedsvæsen, som tidligt adresserer håndtering af kroniske smerter. De anbefaler:
· At styrke den biopsykosociale tilgang
· At sætte ind tidligt i forløbet med rehabilitering og selvhjælp
· At fokusere på livskvalitet og funktionsevne, ikke kun på smerte niveau
Hos mange fysioterapeuter mangler der redskaber til at arbejde med de mentale og følelsesmæssige faktorer som også påvirker smerter. Det betyder, at nogle patienter ender i gentagne behandlingsforløb uden varig effekt – og uden at få den forståelse og støtte, de har brug for. Se mere på: https://www.sst.dk/da/Kroniskesmerter
Forskning viser vejen: Smerteforståelse og coaching virker
Studier viser, at når behandling af kroniske smerter kombineres med coaching, empatisk kommunikation og fokus på patientens egne mål og ressourcer, forbedres effekten markant – både på smertehåndtering, livskvalitet og deltagelse i hverdagen.
Derfor introducerer vi nu smertecoaching som en del af vores tilbud.
Hvad er smertecoaching?
Smertecoaching handler ikke om at “fikse” patienten – men om at styrke den enkeltes forståelse, handlekraft og livskvalitet på trods af smerterne.
Hvad kan et forløb smertecoaching hjælpe dig med?
Bedre forståelse af smerter
Vi hjælper med at forklare, hvordan biologiske, psykologiske og sociale faktorer spiller sammen i oplevelsen af smerte – uden at gøre smerten mindre virkelig.
Strategier til smertehåndtering
Sammen udvikler vi konkrete strategier og værktøjer, der kan mindske lidelse og forbedre hverdagen.
Fokus på mening og mestring
Vi hjælper patienten med at finde tilbage til det, der giver mening – selv med smerter – og styrker troen på egen krop og muligheder.
Livsstilsændringer med realistiske mål
Vi ser på faktorer som stress, søvn, kost og bevægelse – og arbejder med mål, der er til at lykkes med.
Følelsesmæssig støtte og forståelse
Langvarige smerter kan give frustration, sorg og afmagt. Smertecoaching skaber et trygt og ikke-dømmende rum for disse følelser.
Øget handlekraft og motivation
Vi fokuserer på det, der er muligt, og på at skabe små succesoplevelser, der giver mod og håb – selv hvis smerterne ikke forsvinder.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte os eller booke en afklarende samtale, hvis du vil høre mere om, hvordan smertecoaching kan hjælpe dig eller dine patienter: https://www.rmfys.dk/kontakt-klinikken/
